torsdag den 20. august 2015

Tips til en velfungerende Wordpress hjemmeside

Efter en længere pause fra bloggen, er vi nu tilbage og denne gang skal det handle om at skabe en god, sikker og optimeret Wordpress hjemmeside.

For søgemaskineoptimering handler om andet end sidetitler, søgeord og H-tags. Det er ligeledes afgørende at siden fungerer, er brugervenlig, hurtig og flere andre ting.

Er du én af de over 60 millioner brugere af Wordpress systemet? Så skal du spidse ører nu. Vi giver dig nemlig tips til at skabe en mere velfungerende hjemmeside.

De 5 gyldne råd

Du får vores 5 bedste råd til en veloptimeret og velkørende WP hjemmeside herunder:

1. Yoast Wordpress SEO

Du kan ikke sige søgemaskineoptimering af Wordpress sider, uden at nævne Yoast Wordpress SEO pluginet. Det har udviklet sig til at være det førende på markedet og har derimod overtaget den position fra All-in-one værktøjet.

Det eksisterer stadig og er fortsat godt, men alligevel ikke helt på niveau, efter min mening. Har du ikke allerede optimeret din side, bør installation af pluginet være første skridt.

Hvis du har brug for eksperter til enten at bygge eller optimere WP hjemmesiden, kan Medier & Co være en god prisvenlig løsning.

2. WP Super Cache

WP Super Cache er et plugin der hjælper med at få siden til at køre hurtigere. Brugervenlighed og hjemmesidehastighed er faktorer der har en betydning for din SEO. Så du må ikke undervurdere betydningen af at skabe en velkørende side.

Foruden dette bør du overveje bruge af store billeder, tunge videoer og flash. Da det er elementer som kan medføre en langsommere hjemmeside.

3. Opdater plugins og theme

Nu til to områder som mange brugere forsømmer. At få opdateret plugins og themes med jævne mellemrum. Det er der mange årsager til du bør gøre og den vigtigste er nok sikkerheden. For der kan opstå sikkerhedshuller, hvis din version af et plugin, design eller Wordpress system er forældet.

Du bør altid tage en backup før du opdaterer, da du aldrig ved hvordan det kan påvirke sidens design eller dens funktioner.

4. Tag automatiske backups

Det leder os til næste punkt, for automatisk backups er super nemt at opsætte i Wordpress. Der findes flere gode plugins til formålet, der både kan hente filer og database ned på serveren.

Så begge dele er opbevaret i sikkerhede og nemt kan hentes af dig, hvis du vil have backuppen lokalt på computeren.

5. Mobilvenlighed

Mobilvenlighed er det sidste der er værd at nævne. Det er nemlig den seneste store og vigtige algoritme opdatering fra Google. Udrulningen var sat til 21. april 2015, men endte med at blive en smule forsinket.

Ikke desto mindre, er mobilvenlighed nu et krav for at være synlig på de mobile enheder. Eftersom mere og mere foregår på disse, kan en mobilvenlig hjemmeside ikke overvurderes.

Det kan nemt blive uoverskueligt, men Google Webmaster har heldigvis stillet et godt testværktøj til rådighed. Prøv det her og tjek din egen hjemmeside

Ingen kommentarer:

Send en kommentar